Truppen til lørdagens landskamp i Odense er udtaget. Vi glæder os til en spændende kamp - og håber på stor opbakning til landsholdet, som har brug for en sejr hjemme i Odense!
Inden kampen spiller kvinderne den sidste af årets 8 DM Sevens Serier. Finalestævnet spilles hos RC Odense, men DM kåringer finder sted på stadion i halvlegen.
Hele holdet omkring DANMARK XV arbejder benhårdt, men det er svært når ikke resultaterne er med dem. Du kan hjælpe dem og give en hånd med fra tribunen på lørdag.
Kampen spilles kl. 16.00. Entré kr. 30 (U15 gratis).
Som altid følger vi landsholdet tæt på vores sociale platforme og spillerne overtager igen instagram og snapchat: RUGBYdk. Holdopstillingen følger senere på ugen.