U18 sevenslandsholdet sluttede på en 7. plads i Ungarn ved weekendens EM Trophy turnering (samlet 19. plads i Europa).
Danmark spillede sig til en flot Cup kvartfinale efter lørdagens puljekampe, men mødte her Litauen, der viste sig en lidt for stor opgave. Litauen endte da også med at vinde turneringen med finalesejr over Sverige.
Efter kampen mod Litauen skulle Danmark så spille platesemifinale mod Ukraine. Trods en god start blev det til et lidt ærgerligt nederlag, men til gengæld kom drengene stærkt igen mod Bulgarien i kampen om 7. pladsen med en overbevisende 55-0 sejr.
Danmark var seedet som nr. 3 i turneringen, som dog er blevet næsten fordoblet i antal deltagende nationer siden sidste år. Det betød at der blev spillet i 2 rækker, hvor Irland vandt EM titlen i Rumænien, med finalesejr over Frankrig.
Godt kæmpet af de unge drenge - vi glæder os til at følge holdets udvikling fremover.
Alle kampene kan genses på rugbyeurope.tv og alle resultater ligger på rugbyeurope.eu. Se fotos fra turneringen på facebook og instagram (RUGBYdk).