DRU nyder i øjeblikket godt af at have Sissel Rasmussen i praktik. Sissel læser ernæring & sundhed i Sorø og er blevet tilknyttet Danmark XV og Sevenslandsholdet (k). Velkommen til Sissel, der allerede er godt i gang med arbejdet.
Sissel Rasmussen er 24 år og fra Odense. Som led i BA studiet i Sorø er Siseel i praktik hos DRU og vil overordnet forsøge at komme med forslag til kostmæssige tiltag, der kan fremme energien, og dermed også præstationerne, under træning samt til kampe og turneringer. Der vil også blive udarbejdet individuelle kostvejledninger til dem, som bl.a. ønsker større forandringer i deres fysiske form.
Det er et super spændende samarbejde, som vi alle glæder os til at høste erfaringer af.
Foto: Sportschef Mikael Lai Rasmussen og Sissel Rasmussen