Serbien vandt lørdagens ENC kamp i Beograd 23-20. Danmark førte ellers 13-20 med ca. 10 min. tilbage af kampen, men desværre lykkedes det ikke at holde værterne fra scoring.
Nu gælder det Luxembourg lørdag den 30. april hjemme på Odense Atletikstadion. Der er udspark kl. 16.00 og vi håber at rigtig mange vil komme og støtte landsholdet, så vi kan slutte ENC sæsonen 2014/2016 af på bedste vis.
Serbien v Danmark:
De danske point blev scoret af: Andreas Robertson (5), Christian Melgaard (5), Gerard Hounou (5) og Simon Holm (2+3).
Jonathan Egholm Nexmand blev kåret som bedste danske spiller. Flot i debutkamp for XV landsholdet.
Luxembourg fører 2 div. C så det bliver uden tvivl en stor opgave den 30. april. Men kampen mod Serbien viste tydeligt, at det er små ting der skal falde på plads før at Danmark bliver rigtig farlige i samtlige 80 min. Du kan hjælpe ved at komme til Odense og give drengene en hånd fra tribunen.
Som optakt til landskampen spiller kvinderne den 2. DM Sevens Serie på stadion (kampprogram følger). Der bliver også mulighed for at give U18 landsholdet en hånd i halvlegen. Desuden vil World Rugby TV være i Odense til landskampen, så vi glæder os til at vise dansk rugby frem!
Vi opdaterer løbende programmet for dagen på facebook begivenheden, som du meget gerne må hjælpe os med at dele og med at invitere dit netværk til.