Så er alle turneringsreglementer opdateret og kan downloades her. Det gælder senior mænd og kvinder samt ungdom. Alle ændringer er godkendt af DRUs bestyrelse efter forelæggelse på de regionale parlamenter samt efter indstilling fra bredde- og kvindekonference.
De væsentligste ændringer er til turneringsform (senior mænd, som allerede planglagt efter i turneringsprogrammet, samt ungdom) - men bemærk også justeringer i forhold til alder. Fremover skal man være 18 år for at kunne søge seniorlicens (og 18-årige spillere skal spille U18 rugby, i tilfælde af sammenfald med seniorkampe).
Dette sker af hensyn til spillernes sikkerhed og for at give bedst mulige vilkår for gennemførelse af U18 turneringen (fastholdelse). Der er også foretaget justeringer hos pigespillere (i ungdomsreglementet). Piger kan som udgangspunkt ikke længere deltage i U16 og U18 drengerækken. Her er det dog vigtigt at understrege, at alle spillere fortsat skal spille der, hvor de får mest succes og bliver udfordret mest (både drenge og piger).
Vi har udarbejdet en illustration af den nye "player pathway" - så man kan danne sige et overblik over aldersgrupper og tilbud. Denne ligger også til download.
Har man spørgsmål til reglementerne, er man naturligvis meget velkommen til at kontakte DRU.