På lørdag afholdes der for første gang DM Sevens og B&U stævne samtidig. Det sker hos Speed og vi håber på godt vejr til de mange aktiviteter. De første kampe spilles kl. 11.30 (senior fra kl. 12).
Desværre har det været så som så med opbakningen til DM Sevens i år og i denne uge er der endvidere indløbet afbud fra ARK og Aalborg.
DM gennemføres dog og de nye danske mestre skal findes blandt CSR, Hundested, Speed eller FRK. Der spilles alle-mod-alle (3 kampe pr hold).
I B&U turneringen arbejdes der med finjusteringer af programmet, da der her er rigtig mange hold med. Vi er derfor også stadig sikre på at det bliver en rigtig god dag hos Speed, hvor de store kan heppe på de små - og omvendt.