Det er med stor fornøjelse, at vi kan præsentere Steelcon Europe som sponsor for kvindelandsholdet til den forestående Olympiske kvalifikationsturnering i Lisabon den 18.-. juli.
De danske kvinder vandt for et par uger siden den europæiske division B, og sikrede sig dermed såvel oprykning til A divisionen, samt fortsat deltagelse i den Olympiske kvalifikationsturnering.
Direktør Michael Holm Larsen fra Steelcon Europe udtaler:
“Vi er stolte over at være hovedsponsorer for det danske kvindelandshold I Portugal, da vi er imponerede over deres tidligere resultater. Jeg er klar over at den kommende turnerering bliver hård for dem med noget stærkere modstand. At sikre OL-deltagelse er en meget stor mundfyld, men pigerne skal have al den støtte der er mulig. Jeg synes at vores kvinder gør det rigtig flot, og de ønskes det bedste herfra”.
Dansk Rugby Union ser frem til samarbejdet. Michael Holm er selv tidligere dansk landsholdsspiller og er fortsat meget aktiv indenfor rugbysporten i såvel Szczecin i Polen, samt hos Hundested Rugby Klub.