Fra torsdag til søndag var Hundested Rugby Klub værter for dette års FIRA-AER U17 træningslejr. Udover de knap 100 spillere fra Norge, Sverige og Danmark, deltog også trænere og dommere fra de tre lande - og alle blev kyndigt undervist af educators fra Irland og Norge.
Vejret var med lejren og det var nogle herlige dage i Hundested. Der skal lyde en meget stor tak til klubben, der stod for alt det praktiske i forhold til faciliteter og bespisning. Et stort arbejde, som klubben løftede på fineste vis.