Når landsholdet på lørdag løber på banen mod Østrig, er det med ny kaptajn. Jonas Haaning er ude med en knæskade og i hans sted vil Jesper G. Jensen spille sin kamp nr. 30 for Danmark som kaptajn.
Jesper står i spidsen for en trup, hvor der er enkelte debutanter, flere erfarne spillere og et par ændringer til den først udsendte trup. Vi har derfor rettet i nyheden fra den 12. april - hvor du nu kan se de 22 mand.
Kampen mod Østrig skal vindes for at holde liv i muligheden for direkte oprykning til 2. div. B. Holdet har derfor brug for din opbakning på Odense Atletikstadion, udspark kl. 14.00.