Så er det i morgen, at der spilles DM i Sevens hos Lindø. Turneringen er desværre ramt af en del afbud, men der spilles stadig i både herre- og damerække. Programmet er klar til ledermøde og holdregistrering kl. 10.00. Første kampe spilles direkte herefter (forventet 10.30).
I XV-mandsturneringen skal vi gøre opmærksom på en lille rettelse i programmet. Runden den 22. oktober er byttet med runden den 5. november, så der skabes balance i øst/vest regnskabet. Opdateret oversigt i download/turneringer.