FIRA-AERs præsident, Jean-Claude Baqué, fik i weekenden overrakt IRBs Vernon Pugh Trophy. Trofæet er opkaldt efter den tidligere IRB formand og gives for fremragende service indenfor sporten. Overrækkelsen fandt sted i forbindelse med den årlige FIRA-AER kongres i Paris og i begrundelse blev blandt andet nævnt Jean-Claude Baqués arbejde som spiller, træner (bl.a. for Frankrig U/19), som leder i fransk rugby og siden 1998 som præsident for FIRA-AER.
IRB formand Bernard Lapasset: "Jeg er meget glad for at denne pris går til en mand, som har bidraget så meget til udviklingen af rugby i hele Europa og til en, der i den grad besidder de egenskaber som integritet, passion, beslutsomhed og dedikation ,der er centrale for IRB Vernon Pugh Award for Distinguished Service."
DRU kunne ikke være mere enige og ønsker tillykke med den flotte anerkendelse. Læs mere på www.irb.com og www.fira-aer-rugby.com.