Med lørdagens danske sejr over Ungarn, ligger Danmark nu på førstepladsen i ENC 2. div. C (Israel har dog kun spillet 1 kamp).
Søren Brobyskov kæmpede med sygdom op til kampen, og det blev derfor besluttet, at anførerværdigheden skulle varetages af Johannes Soussan.
Der blev foretaget 6 udskiftninger i kampen. I halvlegen kom Kristoffer Vandborg på banen for Jesper G. Jensen og Jonas Haaning for Nathanael Smalley. I 2. halvleg kom Andrew Grantham på for Andy Nielsen, Christian S. Jensen for Kenneth Steel, Matias Dinesen for Niels Gotfredsen og i kampens sidste minut kom Rasmus Dufke på banen for Kristian Riberholdt.
Nicolas Eegholm fik gult kort i slutningen af 1. halvleg, mens Ungarn fik advarsel i 2. halvleg.
Johannes Mackeprang var så uheldig at blive skadet lige op til kampen og blev på bænken erstattet af Jannick Larsen.
Husk at der ligger interviews på www.on-sport.dk, videoklip m.m. på RUGBYdk (facebook) og billeder hos www.danielstorch,eu. Senere på ugen vil kampen kunne ses online hos www.spotpaasport.dk.