Torsdag samles de danske og svenske U/17 landshold i Hundested, til den årlige FIRA-AER træningslejr.
Det er første gang i mere end 15 år, at et landshold besøger Hundested og vi ser frem til en spændende weekend. Franske Olivier Baragnon står for den sportslige ledelse, ligesom der også er FIRA-AER dommeruddanner til stede.
FIRAs U/17 lejre samler spillere til træning samtidig med at trænere og dommere uddannes. Der bliver derfor tale om nogle intense dage i Hundested. Lejren afsluttes med venskabskamp mod Sverige mandag kl. 10.00.