Hermed følger lidt mere information om kvindelandsholdets tur til Ungarn i Påsken.
Træningen blev ledet af 2 engelske trænere, som der var stor enighed om, var meget dygtige og professionelle. Træningen blev centralt ledet, men praktisk udført nationsvis.
Holdet lærte meget af træningen, men endnu mere af kampene, hvor holdet fik spillet sig godt sammen og fik vigtig erfaring.
Der blev spillet i 2 grupper, hvor Danmark var i B-gruppen. Her lagde landsholdet ud med at slå Luxembourg 10-5. Herefter tabte holdet 14-10 til Kroatien, men slog til gengæld Slovenien 44-0. Sidste kamp var en placeringskamp mod Luxembourg og her vandt Danmark igen, denne gang 12-0.
Emerging Nations Training Camp havde besøg af IRBs Women's Development Officer og, ikke mindst, IRB Regional Development Manager, Douglas Langley.
Vi glæder os til at se landsholdet på dansk grund til Odense 7s i Pinsen.