Så er det tid til at planlægge seniorturneringen 2010 og i den anledning skal vi bede alle klubber, om tilmelding (evt. framelding). Som udgangspunkt planlægger turneringsudvalget efter resultater og divisionsinddeling i 2009, men der skal naturligvis være mulighed for ændringer. Ønsker man at deltage i anden division end i år - eller i forhold til, hvad klubben er kvalificeret til, er det ekstra vigtigt at vi hører fra Jer. Vi håber også at nye klubber deltager i seniorturneringen i 2010.
Tilmelding skal ske via mail til DRUs kontor senest fredag den 20. november. Det er meget vigtigt at denne frist overholdes, så vi kan igangsætte planlægning allerede i forbindelse med parlamentet, den 22. november i Odense. Der udsendes også mail direkte til alle medlemsklubber ang. 2010 sæsonen.