Danmark XV har brug for al mulig opbakning og støtte, når det lørdag den 31. oktober går løs mod Ungarn. Vi håber naturligvis, at rigtig mange vil finde vej til Odense Atletikstadion, opspark kl. 14.00.
DRU fastholder den nye tradition, med at invitere alle tidligere landsholdskæmper til en lille komsammen inden kampen. Denne finder sted kl. 13.00 i foyeren til Ishockey Stadion og vi glæder os til igen at hilse på flere generationer af landsholdsspillere. Vi håber at I vil være med til at sprede denne invitation til alle landsholdskammeraterne, så de aktive af i dag, kan mærke supporten fra tribunen.