På lørdag tager A-landsholdet fat på den sidste halvdel af 2008/2010 sæsonen i European Nations Cup, 3. div. B. Første opgave er i mod Norge og kampen spilles i Bergen på lørdag kl. 15.00.
Lørdagens kamp bliver også den første, hvor der spilles om Saga Trofæet. Trofæet er indstiftet af Bergen Rugby Klubb i anledning af landskampen, og vil fremover være på spil, hver gang Danmark og Norge møder hinanden. Bergen Rugby Klubb har i det hele taget lagt et stort stykke arbejde i arrangmentet og vi glæder os over at Total Rugby kommer til kampen og, ikke mindst, TV2 Norge Sport, som viser kampen direkte.
I Danmarks gruppe slog Ungarn i lørdags Slovenien, hvilket er godt nyt for Danmark, som dermed stadig har mulighed for oprykning. Dette kræver dog 4 sejre i de kommende 4 kampe. Næste hjemmekamp er mod netop Ungarn og kampen spilles på Odense Atletik Stadion, lørdag den 31. oktober kl. 14.00.
Landsholdet trænede i søndags hos Speed og holdet er sat. Lindøs Jesper G. Jensen er desværre blevet syg og han erstattes af Christian S. Jensen fra ARK. Se holdopstillingen nedenfor (rejseplan til spillerne i download/landshol).
Norge v Danmark, lørdag den 17. oktober 2009.
1. Søren Brobyskov, kaptajn
2. Henry Stafford
3. Niels Bjerg Jensen
4. Kristian R. Andersen
5. Jonas Haaning
6. Christian B. Nielsen
7. Johannes Soussan
8. Nathanael Smalley
9. Dodji Hounou
10. Sylvester E. Michaelsen
11. Peter Madsen
12. Dominick Wilson
13. Kiwa Whatarau
14. Gerard Hounou
15. Andy Nielsen, vice-kaptajn
16. Niels Gotfredsen
17. Kasper Vad Pedersen
18. Stephen Leitch
19. Henrik A. Jacobsen
20. Bradley Diamandis
21. Christian S. Jensen
22. Rasmus Mortensen
På sidelinien: Landstrænere Christopher Adby og Ivan Andersen, fys. Robin Hanssen, holdleder Palle Andersen og liniedommer Piet vdv Larsen.
Der er debut i startopstillingen til Gerard Hounou og mulig debut til Stephen Leitch og Bradley Diamandis.
Det er ikke så langt tid siden, at Danmark sidst har stillet med et brødre par på banen. Senest i form af Kevin og Kenneth Steel - og går man lidt flere år tilbage, var FRKs Tom Karlebo og Bo Kristoffersen i truppen samtidigt. Tom og Bo spillede dog ingen A-kampe sammen (men 7s).