Vi har nu fået bekræftet en væsentlig rettelse, til den tidligere beskrivelse af den kommende Olympiske optagelsesproces. Det viser sig, at IOCs bestyrelse kun udpeger 2 sportsgrene, der får mulighed for at komme til København - og dermed mulighed for optagelse. IOC offentliggør den 15. august, hvilke 2 sportsgrene det bliver.
Konkurrencen er altså betydeligt hårdere langt tidligere, men omvendt er chancen for optagelse det større, kommer man først til København.
Bemærk sammenfaldet af dato for afgørelse i forhold til DM 7s, det kan kun være et godt tegn - og et sammenfald som vi forsøger at udnytte. IOCs møde foregår i Berlin - DM 7s i Munkebo.