IRBs Sevens World Series 2008/2009 blev i weekenden afsluttet med sidste stævne på Murrayfield. Fiji vandt Cup finalen 20-19 over Sydafrika, men Sydafrika havde allerede sikret sig den samlede titel ved at nå cupkvartfinalen. Efterfølgende blev Englands kaptajn, Ollie Phillips, kåret som årets bedste 7s spiller. Læs mere på www.irb.com.
I ENC 2. div. A vandt Polen hjemme 14-3 over Belgien. Det betyder at Ukraine og Polen holder sommerpause på divisionens førsteplads (Ukraine dog bedre målscore). DRUs formand, Ole Nielsen, var kampkommissær i Polen.
Det blev jo ikke Danmark, der skulle spille forårets VM kval. play-off kampe. Slovenien gik videre fra Danmarks gruppe, men tabte noget skuffende til Israel. Israel tabte siden til Litauen, som nu er klar til at spille mod Holland på lørdag. Vinderen af den kamp går videre til 4. runde mod Ukraine. Se mere på www.fira-aer-rugby.com.