Danmark vandt søndag Platefinalen i Sopot 7s med sejr på 14-21 (i forlænget spilletid). Læs nedenfor for alle danske resultater. Landsholdet lander senere i dag i Kastrup og vi håber efterfølgende at have mere information fra turneringen. Næste kval. stævne for landsholdet er i Moskva, den 20.-21. juni.
Så er Sopot 7s i fuld gang og kan følges på denne side: http://ogniwosopot.pl/portal/readarticle.php?article_id=108. I følge siden har Polen vundet 17-5 over Danmark i de to landes første kamp (5-5 halvleg).
Danmark vandt kampen mod Tjekkiet med 21-5 (14-5). Kampen mod Norge endte med dansk sejr på 26-7 (19-0). Da Polen vandt over Georgien (26-24), betyder det at Danmark stadig har chance for at gå i Cup turneringen. Danmark møder Georgien kl. 09.50 søndag morgen.
Dominick Wilson er dansk topscorer med 17 point og Jonathan Linde har markeret sig som en af de bedste danske spiller på turneringens første dag.
Danmark tabte søndag formiddag 24-0 til Georgien. Dermed skal Danmark spille semifinale i plate turneringen. Danmark vandt semifinale over Luxembourg (33-7) og er klar til platefinale mod Tjekkiet.
Det er sjældent nemt at spille mod et hold for anden gang i en turnering, og platefinalen blev da også et tæt opgør. Kampen endte 14-14 og der skulle derfor spilles til første scorede point i forlænget spilletid. Disse blev heldigvis danske og Danmark vinder platefinalen 21-14. Christian V. Pedersen blev dagens topscorer med 15 p. og Jonathan Linde turneringens bedste DK spiller.
Sverige tabte kampen om 3. pladsen til Georgien med 5-19, mens Portugal vandt hele 57-14 over Polen i finalen.