Mange tror at rugby kun er en sport for store atletiske mænd, intet kan være mere forkert.
Dansk Rugby Union tilbyder også rugby for kvinder i alle aldre. Vi har en landsdækkende turnering for kvinder over 18 år - og piger under 18 år deltager i børn og ungdomsturneringen sammen med drengene.
I Danmark spiller kvinderne hovedsaglig Sevensrugby og det er også her at Danmark konkurrerer internationalt. Reglerne er stort set ens fra XV rugby, men der er kun 7 spillere på holdet. Det gør at vægten er på hurtighed og teknik - kombineret med kontakten i tacklingerne.
Kvinderugby er i stor fremdrift og spilles i mange af vores klubber. Hvis du vil vide mere inden du prøver rugby, så er du altid velkommen til at kontakte DRU.