Det er vedtaget at der indføres bonuspoint i Superligaen i 2009. Der arbejdes på at finde en løsning med indberetning til infosport, men det kan ikke forventes at denne er klar til weekendens 1. runde. Det betyder dog ikke at systemet ikke anvendes, men at det vil blive tilrettet på infosport hurtigst muligt.
Reglen for Superliga vil være:
Vundet kamp 4 p., uafgjort 2 p., tabt 0 p. 1 bonus point for at score 4 forsøg eller flere i een kamp (kan tildeles begge hold). 1 bonuspoint for at tabe med 7 p. eller mindre (taberhold). Hvis et hold udebliver/melder afbud eller taberdømmes, vil det hold, der tildeles sejren modtage 5 p. (taberdømt hold 0 p).
Det er meget vigtigt at dommerne anfører information om antal scorede forsøg på kamprapporten, så vi kan bekræfte tildeling af bonuspoint.
Yderligere information vil blive sendt direkte til dommere og superligaklubber inden weekenden. Turneringsreglementet tilrettes i hht. ovenstående. For 1. og 2. division er pointgivningsregler uændrede i 2009 - dette vil blive revurderet efter 2009 sæsonen.