Det er med stor fornøjelse, at DRU kan præsentere Jens Pedersen som ny træner for kvindelandsholdet. Jens er uddannet fra Aalborg Trænerskole og spiller nu hos CSR. Jens overtager fra Michael Bransholm, der er blevet assisterende træner for U/20 landsholdet. U/17-18 landsholdet har også fået nye trænere i skikkelse af Dennis Graversen og Carsten Lund. Kenneth Thomsen er rykket fra de unge spillere til 7s landsholdet, hvor han skal assistere Regan Sue.
Rory Blackstock, der har stået i spidsen for utallige ungdomslandshold i de seneste 10 år, har valgt at holde pause fra landstrænerposten. Vi får heldigvis stadig glæde af Rorys store rugbyviden som underviser på DRUs træneruddannelse.
Den samlede landstrænerliste kan ses under menupunktet "kontakt" (vil blive opdateret med fotos m.m.).