I weekenden spilles den sidste af de 7 EM kval. turneringer i Moskva. Wales, Irland, Spanien og Italien har allerede sikret sig finaleplads i Hannover - og også Belgien og Rumænien synes sikre. Der er dog stor spænding om de sidste pladser - ikke mindst for vores svenske venner, der har brug for lidt hjælp i Moskva, for at sikre sig 12. pladsen. Favoritterne i Moskva er Rusland, Moldova, Ukraine og Polen. Sverige skal håbe at nogle af disse hold sætter point til - og må ærgre sig over nederlaget til Belgien i Odense, som kan være afgørende for den endelige placering. EM finalerne spilles i Hannover den 12.-13. juli 2008. Se www.hannover-sevens.de. Danmark ser ud til at holde en placering som nr. 23 i Europa.