Danmark tabte dagens landskamp i Armenien 24-13. Resultatet er blevet bekræftet af dommeren - så vi må have lavet en fejl i regnskabet undervejs. Andy Nielsen scorede 2 forsøg og Dominick Wilson scorede på straffe. Nu venter der spillere og ledere en lang rejse hjem og formentlig betyder resultatet at Danmark rykker ned i 3. division B.
kl. 13.41:
Kampen er slut og endte med armensk sejr på 25-13. Peter Madsen kom på banen i kampens sidste minutter for René T. Kristensen. Andy Nielsen er kåret som bedste danske spiller.
kl. 13.22:
Andy Nielsen har gjort det igen og stillingen er 22-13. Claus Christensen er kommet på for Kenneth Steel og Henrik A. Jacobsen (debut) er på for Kasper Vad Pedersen.
kl. 13.10:
Andy Nielsen har scoret i højre hjørne og reduceret til 19-8.
kl. 12.59:
Kampen dømmes af en tysk dommer, som også er udpeget til at dømme ved Royal 7s i Odense, den 10.-11. maj - husk at sæt kryds i kalenderen, det bliver nogle spændende dage med 7s i verdensklasse.
kl.12.56:
Kampen er igang igen og stillingen er 19-3. Danmark er igen fuldtallige.
kl. 12.49:
Så er der halvleg og stillingen er fortsat 11-0. Niels Bjerg Jensen, der startede som nr. 3, er blevet udskiftet med Niels Gotfredsen. Morten Rune Nielsen har fået gult kort (bekræftet).
kl. 12.39:
Mens spillerne må være ved at nå til halvleg, kan vi dvæle lidt i værtsnationens historie. Armenien har stort set altid været besat og blev først selvstændigt i 1990. I sin tid lå bjerget Ararat i Armenien (nu i det østlige Tyrkiet) og er fortsat et vigtigt kendetegn for landet. Ararat er bjerget hvor Noas Ark siges at have gået på grund. Bjerget har ikke flyttet sig, men det har derimod landegrænserne.
kl. 12.31:
Morten Rune Nielsen spiller i dag kamp nr. 62 og sætter landskampsrekord hver gang han går på banen.
kl. 12.22:
Så har Armenien scoret på straffe og stillingen er 11-0 til hjemmeholdet. Armenien har succes med roling mauls, hvilket Schweiz desværre også havde i lørdagens kamp i Odense.
kl. 12.18:
Jonas Haaning spiller i dag kamp nr. 25 for Danmark. Søren Brobyskov spiller sin anden kamp som anfører.
kl. 12.07:
Første melding fra kampen er desværre at Armenien har bragt sig foran 8-0.
Lørdag kl. 12.00:
Så er kl. ved at være 15.00 i Jerevan og spillerne er klar til kamp. Fra rugby.dks mand på sidelinien, Mikael Lai Rasmussen, har vi hørt at solen skinner og det er 20 grader varmt. Holdopstillingen er bekræftet (se nyhed 10. april), dog spiller Jonas Haaning nr. 5 og Jesper Jakobsen nr. 6.
Fredag den 11. april:
Landsholdet ankom i nat dansk tid til Jerevan og har haft en problemfri rejse. Holdet træner lige nu i 23 graders varme og med udsigt til de omkringliggende bjerges evige sne. Vi har altså fået konstateret at der er telefonkontakt til holdet og vil i morgen kunne bringe information fra kampen her på siden (fra kl. 12.00).