Alt imens at U/18 landsholdet er ved at løbe på banen i Italien, bringer vi her en hilsen fra holdets anfører, Mads Jensen fra ARK.
Fredag den 14. marts 2008:
"Vi ankom endelig til Hotel Venezuela kl. 12.00 fredag middag, efter næsten 24 timers kørsel fra Danmark og en masse omveje i Jesolo, hvor hotellet ligger.
Jesolo er en halvstor turistby, som uden tvivl har sine storhedstider om sommeren, da der kun er lokale og andre rugbynationer hernede lige nu. Byen ligger helt ned til middelhavet på øst siden af Italien i nærheden af Venedig.
Vi ankom til sol fra en blå himmel og ca. 15 grader i solen, det er det fedeste!
De første timer gik med at komme ind på hotellet, hvor vi bor 2-3 stks. på hvert værelse, så der er dømt drengehygge og afslapning, når der ikke trænes eller spilles kampe. Efter indlogeringen søgte vi ned på stranden for at træne, da der åbenbart ikke var arrangeret nogen græsplæne til os. Stranden gav dog en anderledes form for træning, og solen gav noget farve på vores blege danskerkroppe.
Stemningen på holdet er rigtig god, der er gode fornemmelser for i morgen, med sommerfugle og pasta i maven!
Nu skal vi snart ned og høre holdopstillingen og gameplanen til i morgen, hvor Ungarn står for vikingetæsk, så jeg må hellere stoppe inden Træner Rory Blackstock bliver angry. "