Sydafrika spillede sig som bekendt til VM titlen lørdag aften i Paris. Søndag blev holdet ydermere kåret som verdens bedste hold i 2007, Bryan Habana som verdens bedste spiller og Jake White som verdens bedste træner. New Zealand vandt titlen som årets bedste 7s hold og Robert Fruean (også New Zealand) som bedste U/19 spiller. For alle kåringer se www.irb.com, hvor man også kan læse om IRBs nye formand, Bernard Lapasset. Bernard Lapasset er formand for det franske forbund og har stået i spidsen for VM organisationen. Han overtager formandsposten den 1. januar 2008 efter Dr. Syd Millar, der ikke ønskede genvalg.