Søren Brobyskov bliver på søndag den første danske spiller i kamp på Twickenham! Den danske førsterække har sammen med hans engelske klub, Dunstablians RUFC, spillet sig i pokalfinalen for amatører (EDF Energy Intermediate Cup). Finalen spilles kl. 17.00 - umiddelbart efter de professionelles pokalfinale mellem Leicester Tigers og Ospreys. Mon ikke at det bliver en kæmpestor oplevelse for Søren og hans klub - vi ønsker held og lykke og håber på billeder af Søren på Twickenham efter weekenden.