ARK og FRK spillede i dag uafgjort 3-3 og dermed sikrede århusianerne sig dette års DM titel. Knap 300 tilskuere overværede den uhyre spændende afslutning på Superligaen på ARK Park. Nicolai Kipp sparkede FRKs straffe over i 1. halvleg mens Andrew Grantham sikrede ARK det uafgjorte resultat i 2. halvleg. Efter kampen var begge hold enige om at FRKs Jonas Haaning og ARKs Nick Jarden var banens 2 bedste spillere.
"Danmarks klogeste klub" kan nu også kalde sig Danmarks bedste klub, mens FRK i år må "nøjes" med sølvmedaljerne. I Aalborg kunne Lynet fejre bronzemedaljerne, som klubben sikrede sig efter sidste lørdags spillerunde.
For samtlige resultater og slutstilling henvises til www.infosport.dk.