Med 20-22 sejr over Speed sikrede Aalborg sig i lørdags 3. pladsen i Superligaen. Aalborg kan fejre bronzemedaljerne på hjemmebane, når CSR på lørdag kommer på besøg til sidste DM kamp.
Netop CSR gav Superligaens førende hold, ARK, kamp til stregen på Holmen i lørdags. ARK vandt 21-10 og kan nu sikre sig DM titlen på hjemmebane på lørdag. Det vil dog kræve sejr eller et nederlag på mindre en 5 points mod FRK - der er derfor lagt op til en ren "finalekamp" på ARK Park i Viby. De to sidste kampe i Superligaen står mellem Erritsø v Speed og Exiles v Odense. Alle kampe spilles kl. 14.00.
{mosimage}
FRK v ARK i pokalfinalen 2006. Foto: Daniel Storch.
Lidt statistik op til Superliga afslutningen:
FRK har vundet DM de senest 4 år - og kan altså vinde DM for 5. år i træk på lørdag.
ARK har vundet DM en gang tidligere, det var i 1994 - og dette er også sidste gang at DM var på jyske hænder.
Skulle FRK vinde kampen på lørdag med 5 points, vil FRK også vinde DM. I den samlede pointscorer har FRK +542 og ARK +467. FRK fører altså med +75 p.
1 spiller har vundet DM 8 ud af de senest 9 år! Morten Rune Nielsen vandt 4 DM titler med Lindø (var i Skotland til den 5. titel) før han flyttede til København og her har vundet de følgende 4 titler med FRK.
Mens FRK har vundet de seneste 4 år er det blevet til 2 sølv og 1 bronzeplacering til ARK.
DRUs formand Ole Nielsen, overrækker DM pokaler og medaljer i weekenden - først i Århus og herefter i Aalborg.