Danmark B tabte tidligere i dag 20-15 til British Army Germany, som stillede i stort set samme opstilling som ved torsdagens A-kamp. Kampen var meget lige og det stod da også 10-10 ved halvleg, efter danske scoringer fra Kevin Steel (dagens kaptajn) og Rasmus Mortensen. I anden halvleg fik Kevin Gadeberg scoret, men altså ikke helt nok til at vinde kampen. Der var mange kandidater til titlen som bedste danske spiller, men denne havnede hos en af turens debutanter, scrumhalf Justin Birk (ARK).
Sportschef Douglas Langley er meget tilfreds med turen og med de danske spilleres indsats, som har været koncentreret, fokuseret og effektiv - i både kamp og til træning. De mere rutinerede spillere har fungeret godt sammen med de mange nye spillere og der er meget at tage videre til forårets landskampe mod Letland og Østrig (den 1. april i Odense og den 8. april i Fredericia).