Herrelandsholdet fik en blandet start på EM 2011 i weekendens turnering i Polen.
Danmark lagde godt ud med sejr over Tjekkiet og spillede en super 1. halvleg mod Sverige. Holdet var foran 19-7, men i anden halvleg faldt spillet desværre fra hinanden og Sverige vandt 19-21.
Med sejr over Cypern i sidste puljekamp, sikrede holdet sig adgang til plateturneringen. Her vandt Israel 7-5 og Danmark skulle derfor igen møde Tjekkiet - denne gang i kampen om 7.-8. pladsen. Danmark vandt 15-7 og slutter altså på 7. pladsen. Turneringen blev vundet af Belgien med finalesejr på 17-5 over Sverige.
Mange spillere leverede en flot præstation og specielt den sidste sejr blev kæmpet hjem med kun 7 mand skadesfri. Alex Østergaard blev kåret som den spiller, der præsterede bedst over hele turneringen.
Næste opgave er i Heidelberg, den 2.-3. juli. Du kan som altid se mere på www.facebook.com/RUGBYdk og alle resultater på: http://www.fira-aer-rugby.com/group-75.htm.