Som ventet var Ungarn for stor en mundfuld for det danske U/20 landshold. Hjemmeholdet vandt tidligere i dag hele 65-5 over Danmark. Men de to landstrænere har stadig meget ros til de danske drenge, der holdt moralen og leverede en god indsats kampen igennem. Det danske forsøg blev scoret af Oliver Le Roux efter flot dansk opspil.
Ligesom Danmark, var Luxembourg også kommet på en stor opgave og tabte med +100 til Polen. Det vil sige, at Ungarn og Polen spiller lørdagens finale, mens Danmark og Luxembourg mødes i kampen om 3. pladsen. En kamp som både trænere og spillere ser frem til.