Søndag var der åbent hus i Vor Frue IK, hvor der var inviteret til rugby for første gang. Der var mødt 16 nye spillere og omkring 12 nysgerrige frem til den første rugbytræning i klubben.
På trods af regnvejr var humøret højt og der blev gået til den på banen med rugby intro og lidt spil.
Initiativet er taget af Kenneth Nielsen, kasserer i Vor Frue IK, og træningen blev forestået af Peter Munk, Mark Hewson og Wayne Simmons (de to sidstnævnte varetager den daglige træning).
Der er træning hver mandag og onsdag og ambitionen er at spille første træningskamp senere på året.