En varm sommerhilsen fra Hundested, hvor de danske og svenske U17 landshold er samlet til FIRA-AER lejr. Efter 3 dages intens træning under kyndig ledelse af Olivier Baragnon (Frankrig), blev der tidligere i dag spillet træningskamp. Der blev spillet 3 x 20 min. uden indkast og med uncontested klynger. På den måde blev der spillet i højt tempo og spillerne fik mulighed for at arbejde i praksis, med de færdigheder, der har været fokus på i træningen. Sverige dominerede kampen og vandt 2 af de 3 halvlege (den sidste uafgjort) - så for de danske spillere var der tale om god kamperfaring og masser af positive indtryk at arbejde videre med.
Spillerne holder nu fortjent fri i Kattegat og ser sammen VM finale i Hundested i aften. Mandag afsluttes lejren med det sidste træningspas inden det går hjemad.
DRU takker Hundested Rugby Klub for flotte forhold og fantastisk gæstfrihed.
Flere fotos nedenfor.