Uafgjort 17-17 er et resultat som man vist skal være serbisk for at være helt tilfreds med. Danmark var spilstyrende og dominerede kampen mod Serbien, men manglede held og overskud i de afgørende øjeblikke. Danmark kom foran 10-0 ved forsøg fra Jonas Haaning omsat af Morten Rune, som også scorede på straffe. Serbien kom tilbage på 10-7 inden halvleg, men de danske spillere holdt presset og Morten Rune Nielsen scorede til 17-7 i anden halvleg. Serbien formåede dog at komme tilbage og udligne til slutstillingen 17-17. Specielt den danske klynge havde en god kamp og hele førsterækken blev efter kampen kåret som bedste danske spiller: Søren Brobyskov, Kevin Steel og Jesper Ø. Christensen - samt naturligvis Michael Bransholm, der spillede hooker i 1. halvleg.
Alle Daniel Storchs fotos (inkl. ovenfor) kan ses på hans hjemmeside: http://web.mac.com/dstorch/Nordic_rugby/Welcome.html
2 spillere fik debut i den rød/hvide trøje så stort til lykke til Jerome Maury og Edward Stafford.
De godt 800 tilskuere på tribunen skal have tak for den flotte support. Der skal også lyde en stor tak til Odense Kommune for de fine forhold - samt naturligvis RC Odense for det store og vellykkede arbejde.
Næste opgave er mod Sverige i Helsingborg på lørdag. For information om kampen henvises til: http://www1.idrottonline.se/default.aspx?id=8867
Husk at Udviklingslandsholdet (U/20 samt max 5 spillere, der ikke har spillet A-hold) spiller mod Sverige kl. 12.00 samme sted. A-landskampen spilles kl. 14.00.