Hvad betyder det at have part?

Som at have sin egen hest!

Når man har part på en hest/pony, er det en smagsprøve på hvad det vil sige at have sin egen hest. Dog slipper man for en masse ting, som en hesteejer ellers skal sørger for. Blandt andet skal du ikke sørger for pludselige dyrlægeregninger, eller smederegninger. Du kan opsige din part med 2 måneders varsel til den 1. i en måned, og står derfor ikke pludselig med en hest der skal sælges, hvis du ikke kan eller vil ride mere. 

Du er ikke bundet op på at skulle ud og passe en hest/pony hver dag, dog forventes det at du på partdagene sørger og ordner hesten/ponyen efter alle kunstens regler.

Som part har du en del af ansvaret for ponyen/hestens trivsel og velfærd.

Som part skal man også hjælpe med at vedligeholde hestens udstyr, dvs. at man pudser, ordner det ca. 1 gang om måneden, og skifter underlag mim. hver 14. dag eller ved behov (Skovlundegård har rene til dette).


Vinterhalvåret

Står hesten i boks, skal man tage klatter/muge boksen på sine partdage, har man tid til at ride har man også tid til at muge. Har du ikke mulighed for at komme og ride en dag, så finder man en afløser som kan tage boksen.

Derudover skal man også tjekker om krybben/vandkoppen er rene, hvis der er noget der er gået i stykker så kontakt Helle Nymann, så vi hurtigst kan få udbedret skaden. 

Står hesten på træpiller, og mangles der bund (bunden er tynd), så skal man altid kontakte Helle og Cecilie inden man tager en ny pose piller.

Når hesten/ponyen står i lystdrift, skal man ikke rense da hestene går på dybstørrelse, men man skal stadig tjekke krybber og vandkop er rene. Som partrytter er man i vinterhalvåret (når hestene er på boks) med på en ugentlig halmdag, hvor man i fællesskab giver ponyer/hestene wrap og halm og lukker dem ind, dette er opdelt i stalde og dagen aftales på et staldmøde inden hestene kommer på boks.

Sygdom:

Hvis hesten bliver syg eller skadet, forventes det at partrytteren hjælper med sygdomspasning, evt. genoptræning m.m. Hvis parthesten/ponyen ikke er klar igen indenfor Maks 2 uger, findes der en mulighed for at ride på en anden pony/hest i sygdomsperioden.


Undervisning:

Når du har part skal du som mim. modtage privatundervisning 2 gange om måneden, dette er for at sikre at både du og hesten udvikler jer i den rigtige retning. Kontakt Cecilie eller Helle for at høre nærmere om hvilke undervisere der er tilknytter gården og for at aftale nærmere.

Sikkerhed for dig og hesten/ponyen:

Der skal altid bæres sikkerhedsgodt ridehjelm til hest!

Det anbefales, at børn og unge under 18 år bruger ridehjelm ved al omgang med hestene. På tur eller ved springning, skal alle under 18 år benytte en sikkerhedsvest, dog anbefales dette også for ryttere over 18 år.


I stalden: (Som part skal du altid huske følgende)

  •  Der skal altid renses hove og strigles grundigt inden du skal ride
  • Du skal altid feje staldgangen inden du forlader den – før og efter ridning
  • Grimen skal hænge på boksen når du er ude at ride eller evt. i en striglekasse.
  • Striglekasser, poser m.m., koste og andre redskaber skal stilles på plads efter brug
  • Sadel og hovedtøj hænges på plads. Biddet skal vaskes efter rideturen.
  • Hvis du går med hesten uden for boksen skal du altid føre den i et trækketov.


Ridning:

  • Du må ride ca. 1 time på din partdag.
  • Du må kun ride på Skovlundegårds område, ønsker du at ride tur SKAL det aftales med Helle eller Cecilie.
  • Råb altid "jeg kommer ind" eller "åbner" inden du går ind i ridehuset
  • Der rides venstre mod venstre.
  • Skridt foregår altid ude på hovslaget, medmindre man aftaler andet indbyrdes.
  • Der skal altid skridtes af og varm mim. 10 minutter.
  • Der skal altid samles klatter op efter hesten, både på baner, ridehus, udendørs og indendørs arealerne.
  • Der må ikke springes uden forudgående aftale med Helle eller Cecilie.
  • Longering er ikke tilladt, medmindre andet er aftalt med Helle eller Cecilie.
  • Parten er personlig, og må ikke deles med venner, familie eller andre parter!