Skovlundegård rideklub er en frivillig forening bestående af knapt 130 medlemmer. Vi er medlem af dansk rideforbund (DRF). Dette giver klubbens medlemmer mulighed for at deltage i stævner i andre DRF klubber. Vi er en meget social forening, som vægter at der er plads til alle uanset om du er den seriøse konkurrencerytter eller en hyggerytter! Vi har et unikt fællesskab med vores fælles passion, hestene! Klubben blev stiftet 1. juli 1999 af en gruppe arrangerede ryttere, forældre og bedsteforældre.
Helle Nymann købte Skovlundegård i december 1985, sammen med sin mand Klaus. Den gang var gården en landbrugsejendom med grisebesætning, men Helles store passion for heste tog mere og mere plads på gården. Helle startede med at have bøndernes døtre gående til ridning allerede i 1986, hvor de kom med deres egne heste til holdundervisning. Gennem årene kom der flere heste til og rideskolen udviklede sig, hvor den med tiden blev til det Skovlundegård vi kender i dag.
Da Helle flyttede ind på Skovlundegård havde hun sin barndoms New Forest pony “Bettina” Bettina blev også en del af den begynde rideskole, og gjorde at de første elever uden egen hest også kunne lære at ride. Efterspørgslen på holdundervisningen steg, og derfor blev New Forest ponyen Hortensia indkøbt, og herefter fulgte Welsh blandingen Silver en sød lille pony.
I 97 kørte Helle og hendes svigerfar Henning til Lillerød og hentede de 3 årige Welsh ponyer Askepot og Vivaldi. Da de blev gamle nok fik mange børn også stor glæde af disse.
Som rideskolen udviklede sig blev der også mere efterspørgsel på at afholde stævner, og det skulle der selvfølgelig holdes. Det ene blev dog ramt af af ridebanen skulle drænes, og derfor måtte marken skråt over for gården tages i brug. Bogstaver blev malet på spande, en bil blev stillet op til dommeren, og så var der ellers klar til stævne. Senere kom både Helles dressurhest Oldenborg hoppen Jessie og Dansk varmblodshoppen Sheila til at gå med i rideskolen, dette blev den endelige start på Skovlundegård rideskole.
Den 1 Juli 1999 blev det vi i dag kender som Skovlundegård rideklub stiftet af en gruppe engagerede forældre, ryttere og bedsteforældre, målet var at der fortsat kunne laves et fristed og aktiviteter for kommunens børn og unge. Derudover ønskede man også at lave flere hold, så flere kunne få glæden af ridningen og samværet med hestene.
Samme år blev Skovlundegårds første åbent hus afholdt, her kunne man se stedet, blive skrevet op til et ridehold og få en trækketur på en af de søde ponyer. Igennem årene voksede klubben sig stille og roligt større, der blev afholdt stævner, fastelavn, sommer ridelejr, juleoptog og meget mere.
I dag er Skovlundegård rideklub stadig et fristed for mange børn, unge og voksne, der er elevskole 3 gange om ugen, hvor der knapt går 100 elever. Klubben afholder hvert år stadig D-stævner, elevskole konkurrencer, fastelavn, juleoptog og meget mere. Derudover har klubben to udvalg, som også hjælper med arrangementerne og som også selv afholder flere sociale arrangementer for klubbens medlemmer.