Vores rideskole er for alle, der vil lære at ride. Vi tilbyder ridning til alle fra alderen 2 år og opefter.
Herunder kan du læse lidt mere om det at gå til ridning på Skovlundegård.
Tilmelding:
Tilmelding skal ske ved at sende en mail til [email protected] med følgende informationer:
- Elevens navn
- Alder
- Erfaring
- Telefonummer (hvis under 18, skal det være din værges nummer)
- Evt. dage og tidspunkter man har mulighed for at komme.
Hvis der er fyldt op på alle vores hold, vil der være mulighed for at blive skrevet op på venteliste, til enkelte eller flere hold.
Prøvetime:
Kunne du tænke dig at gå til ridning, men ikke er helt sikker, så er det en god idé at komme ud og hilse på os og ponyerne, og få en prøvetime. Vi tilbyder en prøvetime, som koster 100 kr.
Mødetid:
Første gang du kommer til holdundervisning skal du kontakte din underviser, som er at finde enten i stalden, i ridehallen eller på ridebanen.
Det er vigtigt at du kommer i god tid til undervisningen, minimum 30 minutter før, da du evt. skal strigle og sadle hesten op.
I starten får du naturligvis hjælp til dette. Derudover skal du altid huske af afsætte ca. 20 minutter til afsadling af hesten, hvis den ikke skal bruges mere den dag.
Oprydning:
Inden trensen hænges pænt på plads i sadelrummet, vaskes bidet rent fra evt. savl og madrester. Sadlen hænges ligeledes pænt på plads efter brug på elevhestens sadelknage i sadelrummet.
Der skal altid fejes/rives efter op/afsadling så der er pænt og klar til den næste elev.
Når hesten er sadlet op, tages grimen med hen til ridebanen/ridehallen, hvor underviseren ligger den i en kasse. Den sidste rytter på hesten, skal sørge for, at afhente den hos underviseren igen.
Elevskolens E-mail: [email protected]