Klubbens historie

Stiftelse og skøjtesport i KSF

Kjøbenhavns Skøjteløberforening (KSF) blev stiftet i den 4. februar 1869 og er både den ældste skøjteklub i Skandinavien og en af Danmarks ældste sportsklubber overhovedet.

KSF havde sin første sæson i 1870 hvor Københavns Magistrat havde givet klubben tilladelse til at oprette en bane på Sortedamssøen til skøjteløb. Den kolde vinter gav hele 42 skøjtedage den første sæson. Skøjteløberne blev bl.a. akkompagneret af Balduin Dahls Musikkorps og banen blev i vintermørket belyst med fakler og kulørte blus.

Blot to år efter stiftelsen kunne klubben notere sig en medlemsskare på næsten 3.000 medlemmer.

Klubbens første konkurrence blev iflg. “Dagens Nyheder” afholdt i 1871. Der var ikke tale om skøjtekonkurrencer, som dem vi kender i dag, men en blanding af kapløb og opvisning i “kunstfærdighedsløbskamp”. Blandt andet Det Kongelige Teaters verdenskendte balletmester Bournonville, vurderede præstationerne sammen med et tusindtalligt publikum. Bournonville havde samtidig fornøjelsen af at overrække 1.prisen – et sølvbæger til en værdi af 16 rigsdaler til vinderen, student Jessen.

I dag lyder det komisk, men man konkurrerede også i baglænsløb på tid og afhold DM-mesterskaber i dette helt frem til 1940.

KSF var også med til at introducere den såkaldte Wienerskole, der på den tid var noget af revolution med figurløb og pointgivning, en forløber for nutidens kunstskøjtekonkurrencer.

Foto: Kvinder spiller bandy/hockey på Peblingesøen 1917

KSF’s aktiviteter har løbende afspejlet udviklingen inden for skøjtesport: Klubben startede som en kunstløberforening, derefter kom bandy (spilles som på en fodboldbane), og i 1950erne var hurtigløb den helt store skøjtesport. Fra 1960erne blev ishockeyen den dominerende skøjtesport i klubben. I 1977 blev kunstskøjteløberne splittet fra til en selvstændig klub, Skøjte-Klubben København (SKK), og siden da har KSF udelukkende fokuseret på ishockey.

Foto: Skøjteløbere på Peblingesøen (1948). Foto fra AOK

Ishockeyens historie i KSF

KSF’s ishockeyafdeling blev stiftet i 1938 af Jørgen Hviid. KSF havde prøvet at starte en ishockeyafdeling i begyndelsen af 1930erne, men den var gået i sig selv igen efter nogle dårlige vintre uden frostgrader. Efterfølgende hårde vintre gav i andet forsøg de rette betingelser for opstart af en ishockeyafdeling i slutningen af 1930erne og begyndelsen af 1940erne.

Foto: KSF mod Malmø i krigsåret 1943 – KSF vandt 4-1

Beklædningen var et kapitel for sig i de første spæde år. “Benskinner og brystpanser” til målmanden eksisterede f.eks. ikke, så man benyttede i bedste fald et par sammenpressede aviser som beskyttelse på bryst og ben. Hjelmen var en tophue, men den var nok mest placeret for at varme ørene.

I starten bestod banderne af telefonpæle eller forhåndenværende brædder, men i 1950’erne forærede en af klubbens mange velhavende medlemmer, tømrermester og forlystelseskonge Lebech, klubben et sæt ishockeybander. Dem satte medlemmerne så op, når isen var tyk nok til at bære. Det kunne dog ske, at man måtte hente banderne ind igen i robåde, når tøvejr overraskede…

Foto: KSF Ishockey – nu med bander – på Peblingesøen ved Søpavillonen (1954). Foto fra AOK

Det første regulære DM i ishockey blev vundet af Rungsted i en kamp mod KSF i 1955. Året efter vandt KSF sit første DM. KSF lå herefter i toppen af dansk ishockey med samlet 10 danmarksmesterskaber i perioden fra 1956 til 1976. Til dato har kun Herning formået at vinde flere DM-guld (pr. oktober 2016).

KSF’s storhedstid inden for ishockey var i 1960erne og begyndelsen af 1970erne. Men i årene umiddelbart efter den succesrige periode blev der oparbejdet en gæld ud fra den overbevisning, at der måtte investeres for at vende tilbage til eliten. De store sportslige resultater udeblev imidlertid, medens underskuddet blev større. Siden midten af 1980erne har KSF ikke været repræsenteret i den bedste række og har bl.a. af ressourcegrunde satset mere på breddeidræt.

I forbindelsen med nedrivningen af Østerbro skøjtehal i 2008 bevirkede forsinkelserne og usikkerheden om færdiggørelsen af den midlertidige hal ved Ryparken, at klubben mistede størstedelen af sine ungdomsmedlemmer. Medlemmerne søgte enten mod andre sportsgrene eller klubber med større is-sikkerhed. Beliggenheden ved Ryparken gjorde det samtidig sværere at rekruttere nye medlemmer, idet der her ikke var det samme naturlige flow af potentielle medlemmer som ved Idrætsparken.

Der fulgte en række år med forsvindende få indtægter medlems-kontingenter og klubben var for alvor udryddelsestruet. En særdeles stor indsats fra frivillige forældre og trænere i ungdomsafdelingen og en økonomisk førstehjælp i form af en milliongevinst i TV showet ”Hvem vil være Millionær, Junior” gjorde dog, at KSF først kunne holde sig i live og siden støt og roligt kunne begynde genopbygningen af juniorafdelingen ud fra KSF grundværdien ”det skal være sjovt at spille hockey”.

Ved kampe og cups kom der typisk hovedrystende bemærkninger over de kummerlige forhold fra gæster fra andre danske og svenske klubber. Omklædning i ildelugtende containere med adgang direkte ud i det fri, manglende varmt vand i bruserne, rotter, is der smeltede på grund af varmt vejr, stærk vind og nedbrudte køleanlæg var en typisk del af hverdagen.

Foto: Joachim, Lukkas og Daniel fra KSF vinder 1 million kroner i “Hvem vil være millionær? Junior” (marts 2008)

På trods af 8 særdeles hårde år med mangel på medlemmer, dårlige faciliteter, konstant usikkerhed om ishallens fremtid og voldsomt store nederlag på banen havde KSF i 2015/2016 for alvor vendt udviklingen og kunne melde om fyldte årgange på holdene op til og med U13. I 2016 blev KSF kåret til Årets Løveklub for den ekstraordinære indsats på børne- og ungdomsområdet. Holdene begyndte også så småt at kunne spille lige op med og vinde mod både andre hold fra Sjælland, resten af Danmark og endda svenske hold.

I de kommende år bliver KSF’s hovedudfordringer dels den fortsatte bredde- og talentudvikling, herunder på de ældre ungdomsårgange, dels at håndtere den stærke vækst i medlemmer. Dette og den nye Nordhavn bydel med 45-50.000 nye borgere samt den generelt voksende interesse for ishockey og skøjteløb gør, at der er brug for mere plads.

Skøjtebaner og klubliv

De første godt 15 sæsoner fandt klubbens skøjteaktiviteter sted på Sortedamssøen. I 1886 ændrede man banes beliggenhed fra Sortedamssøen til Peblingesøen. Her blev klubben ikke bare kendt for sine sportslige opvisninger, men nok endnu mere for de festaftener, hvor den afspærrede bane var tilgængelig for medlemmerne.

Klubben var vinterens Tivoli for Københavnerne. At der var tale om underholdning og borgerliv, ses ved at damer fra begyndelsen havde gratis adgang til den afspærrede bane. Det skulle lokke herrerne ud på isen.

Søpavillonen (1894-1965)

KSF blev en institution for det bedre borgerskab, hvilket yderligere blev understreget af klubbens opførelse af Søpavillonen i 1894 til en pris af ikke mindre en ca. 70.000 kroner, hvilket var et voldsomt stort beløb på den tid.  Arkitekten var en af 1800tallets store arkitekter Vilhelm Dahlerup, der star bag en lang række af Københavns signaturbygninger, såsom Det Kgl. Teater, Hotel d’Angleterre, Pantomimeteatret, Statens Museum for Kunst, Glyptoteket, Ny Carlsberg Bryggeri samt en række af Københavns kendte broer.

Foto: Søpavillionen, ca. 1935

Det kostede naturligvis at blive medlem af KSF, men til gengæld fik man adgang bag afspærringerne og ikke mindst til klubbens ny og fornemme restaurant. At nybegyndere kunne låne et stativ til støtte på isen, var et andet af medlemsgoderne. En banemester holdt isen fri for sne og vandede banen, nogen gange ved hjælp af lejede heste. Men havde man ingen penge, måtte man som på badeanstalterne pænt blive udenfor.

Klubben var dog ikke kun for de fine, den havde en plads i hjertet hos alle Københavnere. Det viser genåbningen efter en restaurering i 1936. Det kommenteres sådan i formandens beretning fra det år “Sankt Hans aften blev restaurationen genåbnet under store festligheder, med to bål og et stort festfyrværkeri på søen. Der var nok 100.000 mennesker på bredderne. Næppe nogen anden dansk restaurant er åbnet under så storslåede former”

Søpavillonen var naturligt nok omdrejningspunktet for klublivet, men stedet var også en stor del af det Københavnske liv. Pavillonen var på den måde også KSF’s økonomiske grundsten, indtil stedet blev solgt i 1965 til restauratør Oscar Davidsen. At stedet blev solgt skyldes, at klubben i 1960 var rykket til nye rammer på Østerbro og at klubben derfor i 1963 måtte erkende, at klublivet og eventyret omkring Søpavillonen var slut. Klubben magtede ganske enkelt ikke den store økonomiske eller administrative opgave, det var at drive stedet. Det gjorde Oscar Davidsen i øvrigt heller ikke og mange andre har senere kæmpet hårdt for at drive stedet.

Mange ældre københavnere forbinder endnu de rigtige vintre med skøjteløb ved Søpavillonen på et afspærret og rengjort område, hvor klubbens medlemmer så kunne løbe på skøjter og spille kampe.

Foto: Skøjteløb ved Søpavillionen. Foto fra AOK

Østerbro Skøjtehal (1960-2008)

Den i 1960 opførte kunstbane i Københavns Idrætspark var først en udendørs arena men blev sidenhen overdækket med en boblehal. I begyndelsen af 1970erne blev der bygget en idrætshal over banen.

Foto: Den i 2008 nedrevne Østerbro skøjtehal ved Københavns Idrætspark

I foråret 2008 blev skøjtehalsgrunden solgt til Parken Sport & Entertainment, der havde planer om at bygge en arena, bl.a. til en satsning inden for professionel håndbold. Forinden salget blev Østerbro Skøjtehal nedrevet. Arenaen blev dog aldrig bygget og grunden blev tilbageoverdraget til Københavns Kommune. Efter at have været brugt som parkeringsplads og opmagasineringssted siden 2008 bruges grunden i dag (2016) af klubben Sparta til løbebane og som VIP parkering ifm. arrangementer i Parken.

Midlertidige skøjtehaller (2008- ca. 2020)

I forbindelse med salget og nedrivningen af Østerbro Skøjtehal blev det besluttet at opføre en midlertidig skøjtehal andetsteds på Østerbro. Denne første, midlertidige skøjtehal kom til at ligge ved Ryparken Station og var meget spartansk indrettet. Blandt andet var omklædning og bad i containere med direkte udgang til ”naturen”. Hvad værre var: boblehallen blev mere end 3 måneder forsinket.

Foto: Den midlertidige boblehal ved Ryparken station bl.a. med omklædnings- og klubrumscontainere (direkte ud til det fri) (2008-2011)

Da det blev besluttet at bygge en tilkørselsrampe til motorvejen ved Ryparken, blev hallen nedrevet i 2011. Over sommeren blev et ny og noget bedre midlertidig boblehal bygget på Gasværksgrunden. Omklædnings- og klublokaler fra Ryparken blev indbygget som del af et egentligt, midlertidigt klubhus og der kom en smule mere plads til udstyr og medlemmer.

Foto: Den midlertidige skøjtehal på Gasværksgrunden, Sionsgade 15

Permanent skøjtehal på Gasværksgrunden (forventes ibrugtaget ca. 2020)

I 2012 besluttede Københavns Kommune overraskende, at den planlagte nye skøjtehal til KSF og kunstskøjteklubben SKK skulle placeres i Ørestaden (nu hjemsted for Copenhagen Lions). Dette var naturligvis ikke en løsning for KSF, SKK, borgere, skoler mv. Klubberne har deres medlemsgrundlag i brokvartererne og rejsetiden til Ørestadshallen ville blive 40-50 minutter hver vej i myldretiden. Derfor blev der fortsat lagt hårdt politisk pres for at realisere den tidligere lovede skøjtehal på Østerbro som erstatning for den nedrevne ved Idrætsparken.

Det fortsatte pres fra klubbernes side og væksten i medlemmer og andre brugere resulterede i, at Københavns Kommunes Borgerrepræsentation i efteråret 2015 endelig vedtog at bygge en permanent skøjtehal på Gasværksgrunden. Finansieringsmodellen blev vedtaget i 2016.

Østre Gasværk Kvarteret - lokalplan nr. 545 blev vedtaget i april 2017. Herefter blev udbuds- og byggeprocessen igangsat og vundet af CASA og ejendomsforvaltningsselskabet DEAS som har indgået OPP*-aftale (Offentligt Privat Partnerskab) med Københavns Kommune om opførelse samt indvendig og udvendig vedligehold af Østerbro Skøjtehal i de første ca. 24 år, mens Københavns Kommune står for finansiering og daglig drift. Det forventes, at den nye hal vil stå færdig og  klar til ibrugtagning omkring nytår 2020.

Grundet den store medlemstilgang, stigende efterspørgsel efter skøjteløb fra private og skoler, arbejder KSF og SKK på at fremtidssikre skøjtehallen, herunder dens beliggenhed, så den nu eller senere kan udvides med en ekstra træningsbane.

Du kan følge processen med den nye hal ved at tilmelde dig vores Facebook-side KSF Ishockey.